fredag den 30. september 2011

Jeg vandt i Kreativista give away! :)

Ja..jeg var en af de heldige vindere i Kreativistas give away og vandt gave nr 2, som var sponsoreret af den skønne Marolle.
Og her kommer så lidt billeder af de fine ting, jeg vandt:




Fiiiine fine stykker tapet (Jeg ELSKER dem! Tak Marolle!), lækre knapper, blomster, dimser og klemmer og en fin fugle-klemme. og sidst men ikke mindst, forskellige stofstykker og hæklerier.

Nu har jeg ikke tid til at skrive mere, for jeg skal lige igang med at lege med tapet...

torsdag den 29. september 2011

Om mig. Fra A-Z

 

Så lige en lille sjov leg inde hos Pescos Frirum. Så... this is it:


A. Age: 32

B. Bed size: 180 x 200. Der er plads til, at man kan komme op og sove i sin mors arm, hvis man har mareridt :)

C. Chore that you hate: Alle

D. Dogs: Elsker hunde, og glæder mig til vi engang får mulighed for at få en. Har haft 3 hunde i min barndom, to golden retrievers og en dansk-svensk gårdhund

E. Essential start to your day: Kaffe og smøger. Et ritual, der gentages adskillige gange før dagen går igang.

F. Favorite color: Elsker alle farver i den rigtige nuance. Lige nu tænder jeg på orange.

G. Gold or Silver: Guld

H. Height: 173 cm

I. Instruments you play(ed): Har sunget en del. Og forsøgt at lære at spille klaver i mange år, men jeg er bare elendig til det. Samme med guitar.

J. Job title: Sygemeldt. Tidligere produktionsleder på TV-produktionsselskab.

K. Kids: Alma på 6 år.

L. Live: Århus C

M. Mother’s name: Mama.

N. Nicknames: Har mange. uhyggeligt mange. Min mor og veninde kalder mig Smoulie, min bror kalder mig Gamme, Almas far kalder mig Else, Alma kalder mig mommy/mama og min kæreste kalder mig skat :) Igennem skolegangen har jeg heddet alt fra Sang-Marie til S.M. (!)

O. Overnight hospital stays: Kun da jeg fødte.

P. Pet peeves: Folk der står i vejen i indgangen til et supermarked, eller folk som står foran indgangen til bussen, selvom der er fri gangplads hele vejen ned i bussen (Siger skide tak for forleden)

Q. Quote from a movie: "Pretentious?... moi???!"
                                       "My boot will find your ass in the afterlife"

R. Right or left handed: Højrehåndet. Er lidt misundelig på min bror, som er ambidexter

S. Siblings: 5 styk skønne søskende. 2 søstre og 3 brødre. Den yngste er 11 år, jeg er ældst.

T. Time you wake up: kl 6

U. Underwear: Ja

V. Vegetable you hate: Kan ikke lige komme på nogen

W. What makes you run late: Alma

X. X-Rays you’ve had: knæ (2 gange, fordi de scannede det forkerte knæ første gang...)

Y. Yummy food that you make: Italienske kødboller

Z. Zoo animal: unger af enhver art

tirsdag den 27. september 2011

Mine elskede tallerkner

Jeg er så forelsket i mine smukke tallerkner, at de er nødt til at få deres eget indlæg. De er alle sammen købt af min dejlige mama på loppemarkeder.


søndag den 25. september 2011

Grafiske mønstre

Efter at have set en photoshop tutorial hos Hverdagsmønstre, har jeg kastet mig ud i noget, jeg længe har haft lyst til at prøve. Jeg har lavet et par grafiske mønstre med tanke på deko papir eller lignende. I kan lige få lov at se dem, jeg har lavet indtil videre. Men altså..jeg øver mig bare lige indtil videre. Det skal nok blive fedt med tiden :) Jeg arbejder normalt meget med photoshop i forbindelse med mine fotografier, men jeg har aldrig prøvet at lave sådan noget her før.



I morgen vil jeg lære at lave forskudte mønstre og arbejde i lag. Det er SÅ sjovt :)

lørdag den 24. september 2011

Hæklet mobil etui

Jeg sendte en gave til min far forleden. Han har lige fået en iPhone, men havde ikke noget at opbevare den i. Så jeg hæklede denne til ham forleden, da han godt kunne lide den, jeg har hæklet til mig selv. Min far er ikke just en regnbue mand, forstået på den måde at han bedst kan lide at indrette sig med sort, grå og hvid. Sådan en meget enkel, maskulin stil. Derfor er etuiet hæklet i en (vildt lækker) grå og med en mørk knap fra genbrugsbutikken.

Godt nok har han snart fødselsdag, men dette var nu ikke en fødselsdagsgave. Det var så lækkert at sende en gave sådan lidt spontant, at jeg kom til at gå lidt amok med at pakke den lækkert ind :)





Da min far er en kulturens mand, fik han også lige en hilsen på dette smukke kort:

fredag den 23. september 2011

Man kan så meget med så lidt

Jeg har lige givet min idé-bog en lille makeover med cirkler fra diverse dekorationspapirer. Fra at være en ensfarvet sort bog fra Tiger, er den nu en lille lækkerbasse af farver og former. Det tog godt nok ikke lang tid at lave den, og krævede heller ikke meget materiale. Men den er nu -i mine øjne- en så meget mere indbydende bog. Jeg bliver også endnu mere inspireret til at bruge den end før, uden tvivl.


Fanebladene er lavet med masking tape.

torsdag den 22. september 2011

Dagens loppefund og en fabelagtig chili

Har været på genbrugsraid i dag, for at finde et par knapper, jeg skulle bruge. Kom hjem med nogle ganske fine af slagsen. De smukke blå er fra So Ein Ding. De gamle brune nedenunder er fra en anden genbrugs og kostede 50 øre stk, men der var halv pris i dag :D




Så købte jeg også en lille fin skål med svampe:



Og så "kom jeg til" at købe en chili hos grønthandleren på vej hjem -udelukkende fordi den ser fuldstændigt vanvittig ud:

work in progress -Signe Svampetræ


mandag den 19. september 2011

Efterår og mandag

Jeg har scannet et lille stykke efterår ind. 




...Og så er der snart pakker på vej til Pernille og Stinne :-)

fredag den 16. september 2011

Pimp din notesblok

Det er nu imponerende, så lidt der skal til for at hæve den visuelle sprødhed på et par billige notesbøger fra Tiger. Lidt maskingtape og så er det en helt ny bog. Disse to har jeg lavet til et par medbloggere i forbindelse med gavelegen.

Farverne snyder lidt, fordi jeg har taget billedet med Hipstamatic.

Ked af at afsløre lidt af jeres gave, tøser, men der er selvf mange andre ting i pakken(som jeg sender mandag) :)

torsdag den 15. september 2011

Halskæde med fingerstrik

Jeg havde fuldstændigt glemt fingerstrik. Men så så jeg det pludselig på nettet en dag, og siden har jeg gået og pønset på, hvad man kunne lave af det. Og fingerstrik er jo genialt på den måde, at man ikke behøver andet end sit garn og sine fingre :) Og det er så nemt, at børn kan være med.

Så her er en lille kreation, som Alma og jeg har lavet sammen. En halskæde med koralfarvet fingerstrik, trækugler og lædersnor:



Er den ikke fin?

søndag den 11. september 2011

Min morgen-station

Det er meget vigtigt at jeg tjekker ind her senest 5 minutter efter, jeg er vågnet...

fredag den 9. september 2011

Mine fotografier

Min kæreste er sådan en, der dykker. Han fanger store(!) fisk med en harpun. Og sådan noget gør man om natten. Jeg kan ikke lige huske hvorfor, men det er der en god forklaring på.
Og hvad gør man så en fredag aften, når kæresten er ude at dykke...?

a) Man ser tøsefilm. Dem der, der er så tøsede, at det er synd at tvinge kæresten til at se med.
b) Man nørkler.
c) Man kunne også gå i seng. Eller man kunne...
d) blogge!

Da jeg ikke rigtigt kan tage nogle billeder nu pga lyset og ikke har noget spændende nørkleprojekt at vise frem(har en milliard halvfærdige), så får I her en anden side af mit liv, som fylder ganske meget: FOTOGRAFI.
Herunder kommer et lille udvalg af mine billeder.



















Resten af mit portfolio kan ses HER. Husk at gå ind under "portfolio". Af en eller anden grund kigger mange blot på forsiden og siger "næh et fint billede", men de ligger altså alle sammen under portfolio. Måske skulle jeg lave et andet sidelayout snart, hvor portfolio er lidt mere iøjnefaldende. Enjoy!

Kom endelig med feedback, vil meget gerne høre, hvilke I kan lide :)

mandag den 5. september 2011

Zentangling... også for børn

Jeg har, ligesom flere andre bloggere, kastet mig over at zentangle. I aftes sad min 6 årige Alma og jeg og så et par instruktionsvideoer, og gav os derefter i kast med at doodle. Det er super sjovt. Og rekreativt. Men måske mest, hvis man gør det uden børn :) Jeg kom ikke selv særligt langt, det blev bare til lidt forskellige udkast. Vi brugte den runde mandala-metode (zendalas), fordi det var det, som var nemmest for Alma at forholde sig til. Hun er ikke så vild med at skulle lave for mange lige streger :)

Her ses det første forsøg på lidt organisteret krussedulleri:

Så må I selv regne ud, hvem der har lavet hvilken ;) Vi brugte sorte Artline tuscher i 0,4mm og 0,8mm. De virkede fint, men jeg kunne godt have tænkt mig en lidt tykkere tusch også.

Jeg glæder mig til at arbejde videre med det på egen hånd. Det ER virkelig fedt, det zentangling! :)

torsdag den 1. september 2011

Gaveleg! -hvem vil være med?

Jeg har deltaget i min aller første gaveleg hos OhDeer Sister og modtaget den lækreste lille pakke:

Der er SÅ mange fine ting imellem. De søde øreringe er desværre gået i stykker i posten (!), men kan nemt fikses med en klat lim. Heldigt..for de er vildt fede :)
 
Denne elastik, får jeg vist ikke lov til at beholde for mig selv... :)

 
Broderigarn i mine yndlingsfarver!

 
Hjerte perler

 
Lækre stofknapper

 
Små stempler

 
De fine øreringe, som skal til doktoren i morgen.



Så... hvem vil være med i gavelegen? De første 2, der vil deltage og som lægger en kommentar, modtager en gave af mig. Derefter sender de hver en gave til mig (jubiii) og starter gavelegen på deres egen blog.

Who wants in? :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...