mandag den 31. oktober 2011

Gaveleg 2.0

Så er der gaveleg på Nørkleriget (jeg linker til mig selv, smart ikke?) igen. Jeg har denne gang deltaget hos Ina, og modtaget denne fine pakke:

Forskellige stykker lækkert papir, en masse scrap-ting (jeg scrapper ikke, men jeg kan SAGTENS bruge dem alligevel!) og et mega sødt hårspænde med en knap på. Tusinde tak, Ina! :-) Der er snart en gave på vej retur til dig.

Og så... skal vi jo have sendt stafetten videre..! Det foregår sådan, at de to første, der melder sig herunder modtager en pakke af mig. Når de får denne, skal de blogge om det og sætte gavelegen igang på deres egen blog, OG... det aller aller ALLER vigtigste... sende en gave retur til mig! :-) Som jeg selvfølgelig viser frem på bloggen.

Så..hvem er med?!

søndag den 30. oktober 2011

Genbrugsfund og stof fra Trendsales

Dagens indlæg bliver en lille fremvisning af de ting, jeg købte i genbrugsen i fredags og så to stykker stof, jeg har købt via Trendsales.


Vi starter med genbrugsfundene: 

To styks Alt om Håndarbejde fra start 80´erne. Ud over et godt grin (vanvittig stil!) gav bladene to fine ark med overføringsmønstre, som jeg faktisk synes er helt vildt fine.





Så fandt jeg to pudebetræk i dette stof


Et dynebetræk med disney baby


 Og et pudebetræk




Og så til stof fra Trendsales:



Jeg er ved at lægge kraftigt an til at finde symaskinen frem.

fredag den 28. oktober 2011

Tidsskriftholdere #2

I dag fik endnu en tidsskriftholder en lille makeover. Jeg er ret glad for resultatet... elsker det papir! Den nye tidsskriftholder er blevet ret gode venner med min gamle. Så de er nu bedste buddies, der står og hænger ud sammen.



onsdag den 26. oktober 2011

Det er koldt...

...og min karaffel fryser. Det kan vi ikke have.




Karaflen er en af to små jeg købte hos Søstrene Grene. Perfekte til at opbare f.eks. pensler i :-)

Og så et lille glædesudbrug; Jeg har nu, efter 40 indlæg, 40 faste læsere! Okay, det her er jo så indlæg nr 41, der ryger tal-magien :-) Hold da op... havde aldrig troet, at jeg skulle få så mange læsere så hurtigt og uden at afholde en give-away! Er meget taknemmelig :-* Og en give-away skal I jo ikke snydes for, den er lige på trapperne...

tirsdag den 25. oktober 2011

Bambi sengetøj

Nøj mand... se lige det fine sengetøj med Bambi og Stampe, jeg fandt i genbrugsen i dag!



Troede faktisk det var baby sengetøj og tænkte at jeg ville sy af det og evt sælge noget af stoffet videre. Men det er skisme junior, så det passer lige til Alabamas seng. Så må vi se om hun kan lide det... ;-) Man ved aldrig med det barn.

mandag den 24. oktober 2011

Gaver til miiiiig

Mit forrige indlæg viste sig at være særdeles effektivt! ;-) Således har jeg nu fået hele to gaver med posten fra min første gaveleg. Og dem skal I selvfølgelig se (utroligt mange) billeder af:

Først gaven fra Pernille:



Den fine bordskåner med filtkugler:
 Hjemmepimpet ugledåse med låg(elsker den, Pernille! Er nødt til at prøve selv):

 Bogstav-klistermærker:

 Vedhæng af miniperler:





Og så de fine gaver fra Stinne:

(Det er lykkedes mig at tage et billede, hvor jeg har lagt en blyant og en tusch oveni gaven?? Bær over med mig, vi er i flyttekaos)

Kirsebærkort, brosche(hjemmelavet, Stinne?), Lækker te og den fine retro nøglering med den der kube, jeg ikke ved, hvad hedder og som jeg er svært fascineret af, fordi jeg aldrig har kunne finde ud af at løse den)

De fedeste retro kort med gamle fødselsdagshilsner bagpå:

Mega fede badges, et tigervedhæng og en hæklet nøglesnor(SOM jeg lige stod og manglede!):

Dejlige brikker fra børnespil (god idé!):


Jeg vil gerne sige tusinde tak til begge de damer for dejlige, berigende og inspirerende gaver! Masser af kærlighed til jer.

Nu venter jeg på gave fra Ina, og når jeg modtager den, sætter jeg gang i gaveleg#2 her på bloggen. Så hold øje, hvis du gerne vil være med!

onsdag den 19. oktober 2011

Har meldt mig til en ny gaveleg...

...hos Ina Design.

Så må vi se, om jeg når at få pakkerne fra min gaaaaaamle gaveleg, inden jeg går igang med den nye? ;-)

mandag den 17. oktober 2011

Der er lidt stille på bloggen...

...mens Nørkleriget flytter. Altså..bloggen flytter ingen steder, men undertegnede og barn er midt i en flytning.
Det er ret fantastisk, jeg har glædet mig længe til at flytte. Men hold op mand... kender I det der punkt, som, for mig, opstår i enhver flytning, hvor man bare synes alt er kaos og det aldrig bliver færdigt? Det nåede jeg i lørdags. Men takket være min fantastiske kæreste var den følelse faktisk forholdsvist hurtigt overstået. Lige nu stresser jeg mest over at nå rengøringen.

Nå, men midt i kaos dukker denne fine bog op, som jeg havde glemt alt om:






Bogen og dens illustrationer er i den skønneste karrygule og en smuk petrolblå... mine øjne bli´r så glade af at kigge i den :-)

Som sagt er der måske lidt længe imellem indlæggene i denne tid, men til gengæld kan I glæde jer til en GIVE AWAY, som er på trapperne. Præmien sponsoreres af en meeeeeega lækker butik her i Århus. Se mere efter efterårsferien!

torsdag den 13. oktober 2011

Tidskriftholdere #1

Så er de første to tidsskriftholdere færdige! Den ene til Alma (gæt selv hvilken) og den anden til mig. Eeeeelsker min egen med tapet fra Ferm Living. Kan ikke få nok af de træer! Jeg var så heldig at få et stykke af dette yndlingstapet af den søde Blåmejse. Tusinde tak <3




Der er endnu to på vej, men de skal en tur ud i gården og spraymales først... de fik jo en tur sidst, men jeg er simpelthen ikke vild med farverne. Grangrøn... yaaakk

onsdag den 12. oktober 2011

Filtede hjemmesko -work in progress

Jeg er igang med at filte et par hjemmesko til Alma. Hold da op et projekt. Må indrømme at jeg har været ved at give op et par gange, troede simpelthen ikke på, at det nogensinde ville nærme sig noget, der lignede en sko. Men nu da de rent faktisk begynder at ligne, så synes jeg, det er sjovt igen :-)

De er langt fra færdige, som I kan se, de skal jo være helt glatte udenpå. Kanten skal bøjes ned, når de er færdige. Der er sådan lidt Peter Pan look over dem. Men det er et svært materiale at arbejde med... er lidt frustreret over at kanterne ikke er til at få lige.

tirsdag den 11. oktober 2011

Mønster

Jeg har gået og leget med tanken om at lave et mønster helt fra bunden. Altså selv tegne/male det og så derefter lave mønster af det i photoshop. Så efter at have leget med akvarel hos min mor i weekenden kørte jeg et billede ind i photoshop, sådan lidt for sjov, og lavede et mønster. Blev lidt overrasket over, at jeg faktisk godt kan lide det. Det var trods alt bare en prøve :)

Det ser lidt skævt ud, men det er det faktisk ikke, hvis man kører et grid henover i photoshop. Så jeg ved ikke helt hvad det er, der gør at det ser ud som om det hælder lidt til siden. Jeg har masser at lære endnu. Men indtil videre er jeg ganske tilfreds med mit første lille eksperiment:

fredag den 7. oktober 2011

Alvildas kæmpestore krusedulle-male-tegne-aktivitetsbog

Som jeg fortalte i går, købte jeg en fuldstændigt forrygende fantastisk bog forleden sammen med min søster. Jeg kan slet ikke få armene ned over, hvor fed den er! Den er så fabelagtig, at jeg skulle overvinde mig selv for at give den til Alma... men selvfølgelig fik hun den :-)  (jeg pønser på at købe en ekstra, hvis jeg ikke kan leve uden). Mange af siderne var så fede, at jeg mest havde lyst til at sætte dem i ramme og hænge dem op.
Det aller bedste ved bogen er, at jeg bliver enormt inspireret af at kigge i den.






Altså..jamen bare forsiden! Den er skøn. Og den er en god forsmag på, hvad der venter en. Bogen er fyldt med skønne opgaver af alle mulige slags, og de er fuldstændigt perfekte til Almas læseniveau. En enkelt sætning beskriver, hvad man skal på hver side.

Vi har allerede brugt ret lang tid på den... især en side, hvor vi skulle lave en masse ansigter færdige, var skæg at lave sammen.

Herunder kommer et par billeder fra bogen, gengivet med tilladelse fra Forlaget Alvida. Det er bare nogen, jeg hurtigt har snupset med min iPhone, for at give jer en fornemmelse af, hvor skøn bogen er.

Og nej... jeg har ikke fået penge eller lign. for at skrive denne lovsang om bogen... jeg er bare helt og aldeles forelsket i den :)

Hov forøvrigt. Den koster 99 kr. Et KUP!

Nok snak, nu til billederne:





 (Kan I se, jeg har været håndmodel engang?)

Monstre. 

 Træer. Min nye passion. 

Der er også ugler, til dem der ikke er blevet trætte af dem endnu (det er jeg lidt, sorry. One can only take so much owl)


Jeg kan se, at forlaget har en ny krusedulle-bog på vej med juletema. Den glæder jeg mig meget til at få fingre i. Forhåbentlig kommer den inden længe, så vi kan nå at nyde den op til jul.

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...