onsdag den 30. november 2011

Blogchallenge!

Jeg så lige denne jule blogchallenge inde hos den søde Motherbl*gger. Den er jeg sgu med på! Er der andre, der vil være med? Det er muligvis en rigtig dårlig idé for sådan en som mig, der er sygemeldt med stress, men det vil tiden vise og det vil naturligvis blive nedprioriteret, hvis der dukker andre vigtigere prioriteringer op i mit liv :-) Så er I advaret.

Nørkler med glas

Jeg har kastet mig ud i at arbejde med glas på værkstedet. Synes det var en chance, der måtte udnyttes nu, hvor jeg har adgang til redskaber og ovne, og vil gerne lære materialet at kende. Man er vel nysgerrig :-)

Som jeg havde forventet, er det ikke helt nemt med det glas der, altså. Mit første projekt er et retro-inspireret aksebæger(som altså ikke skal askes i, men formen er bare fin). Jeg arbejder i to lag glas, det nederste er skåret i striber og farvet med pulver, der drysses ovenpå malemedie, og derefter brændt sammen med det øverste lag, hvor jeg igen maler, denne gang med flydende farver.
Det er ikke færdigmalet endnu, som I måske kan se. Striberne skal være mere skarpe, og så skal der være tre farvede firkanter, som jeg skal have malet mere op end de er nu. Og til sidst skal det brændes i formen.



Det andet projekt er en lille glastallerken, hvor jeg har malet et æble -igen retro inspireret. Det her projekt er endnu mere tricky. Æblet var super flot(synes jeg selv), lige da jeg havde malet det, men ser noget andeledes ud nu, hvor det er tørret. Her kan I se et før- og efter billede:

Nymalet


 Tørt

Jeg overvejer at male det op igen, inden det skal brændes. De sorte streger har jeg lavet ved at knække sorte glastråde og lægge dem på.
Det er åbenbart meget svært at brænde en tallerkenform, så den ikke bliver skæv, så jeg prøver ikke at sætte mine forventninger for højt op :-) Nå ja, og så har jeg jo heller ikke fået centreret æblet på tallerkenen, måske er jeg heldig, at alle skævhederne udligner hinanden :-)

Det var lidt nyt fra Nørkleriget, som også netop er startet på at lære bogbinding. Altså ikke indpakning af skolebøger, men rigtig bogbinding fra bunden, hvor man skaber hele bogens omslag. Med læderhjørner og læderryg og trykte bogstaver. Det er super spændende, og jeg skal nok vise frem, når jeg er kommet lidt længere :-)

fredag den 25. november 2011

Mig og Louis P.

Jeg har været så sindssygt heldig at vinde denne give away hos Motherbl*gger i sidste uge. Havde virkelig ikke drømt om, at jeg kunne være så heldig at vinde den fantastiske lampe...! Lampen er sponsoreret af Designer Deals, som altså bare har de for fedeste ting (Pis! Nu kom jeg til at kigge på deres hjemmeside igen, da jeg skulle finde linket...! Det er farligt! Den er så lækker den side!!! Lige min stil.)

Her kan I se billedet fra Motherbl*ggers side med min (min!) lækre lampe. Den er lige kommet ind af døren denne uge, og den er, om muligt, endnu federe i virkeligheden! I får et billede fra mig også, når vi finder ud af, hvor den nye Hr. Poulsen skal hænge. Indtil videre tyder det på, at han får den mest fornemme plads i lejligheden... :-)


Go´ fredag til jer alle!

onsdag den 23. november 2011

Nørkleriget får nyt look

Så har Nørkleriget endelig fået et look, jeg kan lide!

Jeg er så velsignet at have en onkel Anders, som er fantastisk dygtig til at tegne. Han har lavet min nye flotte header. TAK ONKEL ANDERS! (min onkel Anders har forøvrigt hverken fjer og bor på Paradisæblevej, eller ryger cigar og taler med en højt pitchet stemme, trods sin navnelighed med to berømte fiktive onkler).

Min nye flotte header. Jeg ELSKER den!


Faktisk er min onkel så dygtig til at tegne, at han lever af det. Han ejer nemlig animationsfirmaet JAfilm. De laver en masse af de animationer, vi ser i TV dagligt, og frembringer fra tid til anden også super fede animerede kortfilm. Dem kan I se på hjemmesiden.

Da jeg var barn, gik Anders og jeg i samme skole. Han fem klasser over mig. Det var ret sejt. Jeg husker især engang, hvor de store gik voldsomt til den i en noget ensidig snekamp (de store smadrer de små), og jeg blev fredet pga min onkel... pyh. Der var det virkelig nice at have forbindelser i de ældste rækker!

Og Anders har været talentfuld allerede fra han var barn. Hvilket var ganske fascinerende, men også en anelse misundelsesvækkende, især da han vandt et nyt TV til sit værelse i en tegnekonkurrence. Og samtidig var det ret sejt, at man så kunne få lov at se Asterix inde på værelset.

Jeg kunne skrive længe om min onkel, for han er i sandhed et fantastisk menneske. Pæn er han også, men det ligger jo til familien ;-)

Tak til Anders, fordi jeg nu har en blog, som jeg også kan nyde visuelt.

søndag den 20. november 2011

Fredag gik jeg genbrugsamok

...og fik en masse lækre sager med hjem! :-) Og... brugte ikke engang ret mange penge. Men fik da købt så meget, at den ene butik forærede mig en sportstaske, så jeg kunne komme med bussen hjem med alle mine ting ;-) God service.




En gammel trævæv til Alma. Selve væven er magen til de nye, man køber i hobbyforretninger, og så er kassen til gengæld gammel og smuk. Og så kostede den næsten gratis :-)


En bunke lækre børnebøger. Eventyr til aftenlæsning med vildt flotte illustrationer. En gammel Jørgen Clevin bog og en gammel Disney bog. Begge fra 1970.


Skønne kørehandsker, der passer mig perfekt.


Et af de bedste køb; et smuk gammel syskrin


Pudebetræk med gode gamle Bamse


Det fedeste retro Disney sengetøj til juniordyne. Med pudebetræk. Er helt vild med det.


Lagen der matcher et andet gammelt lagen, jeg har. Tror det skal bruges til at sy en juniordyne med applikationer på.


Meget velholdt Rasmus Klump sengetøj. Den kære Klump fylder jo 60 år i år. Jeg regner ikke selv med at skulle bruge det, så skriv, hvis det har interesse. Der er et helt junior dynebetræk.



Og sidst men ikke mindst, en flok rigtigt søde små håndklæder/viskestykker

lørdag den 19. november 2011

fredag den 18. november 2011

Min lille porcelænsbasse

Kaster mig i dag ud i første forsøg på at blogge fra telefonen. Jeg sidder på mit værksted og vil lige vise jer et lille stykke work in progress:


En lille porcelænsskål. Jeg er meget spændt på resultatet, da porcelæn er svært at arbejde med, og den åbenbart kan nå at blive helt fucked i tørrings- eller brændeprocessen, selvom den er super fin nu. Jeg glæder mig meget til at dekorere den (hvis udfaldet af brændingen blir godt) og hvis resultatet blir vellykket, skal jeg helt sikkert lave mere porcelæn. Det er så tilfredsstillende at sidde og formgive med hænderne.




Okay, helt lige er den ikke... Men den skulle jo helst ikke ligne noget, der er lavet på fabrik :-)

Jeg har lagt lidt plastik over for at forsinke tørringen og dermed forsøge at undgå, at den går helt grassat og blir underlig.

- using BlogPress from my iPhone

torsdag den 17. november 2011

Jeg synes, vi skal købe et elsdyr-hoved!

Jeg har købt denne lille fine ting hos Tiger, som jeg er helt vild med.

Og nej, det er ikke et elsdyr, det ved jeg godt. Men sådan et sælger de nemlig også i Tiger, og det fik mig til at tænke på en historie, som min mor og jeg stadig kan gå og grine lidt af.

Engang i 80´erne boede min mor og jeg i et kollektiv. En sommer tog hele kollektivet afsted til Frankrig i en lille varevogn. Altså en chauffør + co-driver foran og resten af os bagi varevognen. Man var vist ikke så obs på det med sikkerhedsseler (eller bare... sæder) dengang.
Undervejs skal jeg jo underholdes, og min mor læser et Anders And blad højt for mig, imens de andre snakker om løst og fast. På et tidspunkt spørger chaufføren, Jesper, hvad vi andre synes, vi skal købe i grænsekiosken? "Jeg synes, vi skal købe et elsdyr-hoved" råber min mor (som stadig læser op af Anders And og ikke har hørt samtalen bag os. Ja... så kunne de tænke lidt over dén :)
Senere råber min mor forøvrigt "Stop den bil!" (igen..Anders And) lige da vi er midt i et lyskryds, og Jesper knalder bremserne i midt i krydset. Det var en ganske interessant sommer, skal jeg sige jer.

Nå... til den mere kreative afdeling, så har jeg lavet et par halskædevedhæng i porcelæn. Er lige ved at lære materialet at kende, så de er ikke heeelt, som jeg ønskede, men de er da søde nok.




Og sidst men ikke mindst, så er der snart gaver på vej til Lone og Jannie, som har meldt sig i min gaveleg. Pakkeleg. Whatever. I ved, hvad jeg mener.


Nu er det snart fredag. Kys det nu...

tirsdag den 15. november 2011

Lidt genbrugsfund

Jeg synes ikke rigtigt, jeg falder over de vilde ting i genbrugserne i øjeblikket. Selvom jeg kigger ofte. Men lidt småting er det da blevet til:


Kaj og Andrea stof. Beklager det dårlige billede, men jeg giiiider ikke tage det om :) Har mere end jeg skal bruge, så skriv endelig, hvis du er interesseret i at købe en luns.

Gammelt kjolemønster. Mest for illustrationens skyld.

Totalt oldschool påske bordløber

fredag den 11. november 2011

Træknapper med tapet og papir

Altså... nu har jeg fået så mange nye læsere siden min give away no 1 startede, og så har der bare været radiotavshed på bloggen. Tsk tsk. Det er super fedt at så mange nye er kommet til! Det har bare været en uge uden det store overskud til Nørkleri(g)er her, derfor lidt stille. Men, lidt er der da sket:

I sidste uge var jeg, igen, et smut i Terapi-Hobby (bemærk den... øhm... interessante hjemmeside) med min søster. Fik købt en masse små dimser, som jeg manglede, og noget fint krympeplast (noget, der kan bruges modsat det, vi havde købt i dyre domme hos Panduro).
Alma og jeg har lavet krympeplast hver dag siden. Det bliver til mange fine smykker/magneter/nøgleringe m.v. som I snart får at se. Det er altså en genial aktivitet at lave med børn. Men ikke den billigste, jeg synes godt nok krympeplast er dyrt.

Men videre til det, jeg skulle vise jer; i Terapi-Hobby købte jeg også nogle fine træknapper, uden helt at vide, hvad jeg skulle med dem. Det varede dog ikke længe, før jeg besluttede, at de skulle have en gang tapet og papir. Jeg har så meget lækkert efterhånden, og jeg savnede at arbejde med det.

Det blev, som forventet, med lidt folder, fordi knapperne runder, men det synes jeg personligt er en del af charmen, minder lidt om en stofknap på den måde. Der kom fire knapper ud af det i første omgang.
Beklager de lidt hurtigt tagede billeder, det var det der med overskuddet, jeg nævnte før :)



Nu skal jeg bare have købt nogle små dutter til at sætte på, så de kan bruges som knapper.

fredag den 4. november 2011

Nørkleriget give away no 1

Jeg er meget glad og stolt over at kunne præsentere min første give away i samarbejde med So Ein Ding!
Gitte, som har So Ein Ding, har valgt at sponsorere en gudeskøn gave til den heldige vinder.

Hvis du ikke kender butikken i forvejen, så vil jeg anbefale et besøg på Nørre Allé 17 i Århus. Det er den mest vidunderlige hule af skatte! Ud over en masse lækkert og unikt tøj har Gitte også en fed samling retro sengetøj og stof, knapper og en masse andet godt.

Du har mulighed for at vinde alt dette lækre stof + knapper:


Reglerne er som følger:

1 lod for at blive fast læser og lægge en kommentar herunder.
2 lodder for ovenstående + et link til denne give away fra din blog(lån gerne billedet)

Og så har du mulighed for at få et ekstra lod, hvis du "liker/synes godt om" So Ein Dings facebookside.

Du kan altså få 3 lodder i alt.

Vinderen trækkes af ingen anden end den skønne Alma den 6. dec 2011. Alle kan deltage, også folk som kender mig, da udtrækningen af vinderen vil blive dokumenteret :-)

Husk at skrive, hvor mange lodder, du deltager med, samt din mailadresse, hvis du ikke har nogen blog.

tirsdag den 1. november 2011

Tirsdags genbrugsfund

Jeg har været forbi en ny genbrugsbutik i dag(altså, den er ny for mig) og fundet et par fine sager.

En børnebog med fine illustrationer




 En krea-bog med nogle ret sjove ting i



Og et rigtig fint tæppe, som jeg fik for en 20´er

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...