fredag den 6. januar 2012

Slåsser med porcelæn igen

Jeg er jo svært fascineret af porcelæn og har også vildt meget lyst til at lave mit eget. Denne gang har jeg kastet mig ud i at lave en vase/urtepotteskjuler. Og jeg må, ligesom sidst, konstatere at det ikke er det nemmeste materiale at arbejde med. Almindeligt stentøj er åbenbart en del nemmere.

Her er et lille stemningsbillede fra tidligere i dag:





I løbet af dagen tog den dog mere form og fik en fin bund. Derudover skar jeg den øverste kant af, så den ikke bukker udad. Det blir spændende at se om det hele lykkes! Lige nu står den og hviler weekenden over tildækket, så den tørrer så langsomt som muligt. Og den kommer med i min aftenbøn. Så må vi se på mandag om den er sprækket.

Den lille porcelænsskål jeg lavede tidligere er nu glaseret sort og venter på 2. brænding. Derefter skal den dekoreres med hvid porcelænstusch. Og DEREFTER... Må I gerne se den :-)



- Posted using BlogPress from my iPhone
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...