mandag den 28. maj 2012

Min havebog og lidt fra krukkehaven

Jeg har startet en lille havedagbog, da det er første gang i mit liv, jeg prøver at lave have af nogen art. Have har vi så ikke, men vi har en baggård og derfor er jeg igang med at etablere en krukkehave. For at følge havens udvikling skriver jeg lidt ned og sætter billeder ind i bogen. Da jeg jo har lavet en del bogbinding tidligere, kunne jeg ikke holde ud blot at skulle skrive i en kinabog, så jeg fandt en rest tapet og min dymo frem og forvandlede den til noget, jeg kan lide at se på :) Den endte med at se sådan ud:


Og så til "haven":

Den lange mur, som før bare var en..lang mur. Her er størstedelen af mine krukker og kasser. Jeg udnytter både pladsen på fliserne og murens top samt trævlrket ovenpå. På den måde synes jeg, det bliver rigtig hyggeligt at se på.

 Blomsterkasserne er bygget af paller. Den lille malede kasse er min datters og i den har hun plantet sommerfugleblomster, som efterhånden står flot.



Op mod en anden grim mur har jeg plantet en kvæde i det lille bed:


Og langs det lille skur har jeg etableret et "mark-bed" med forskellige sorter, der ser lidt grøftekantsagtige ud. Her ses Papaverne, som er de første, der er sprunget ud. Ved siden af er plantet porcelænsliljer og himmelblomst.

Og så den fine palle-bænk, som min kæreste byggede i går. Den er endnu ikke malet, men får højst sandsynligt en pang-farve. Man sidder super godt i den og så er den lavet af gratis paller. Whats not to like? :-)

Det var alt for denne gang :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...