mandag den 19. marts 2012

Neon broderi

Jeg har gang i et lille broderi med et stref af neon til min næste pung. Kan I lide det? :-)





Sara Marie/ Nørkleriget


- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 15. marts 2012

Makeup pung i skind med trekants-broderi

Så er der lidt nyt igen. Jeg syr stadig i skind og er ret forelsket i det. Seneste skud på stammen er denne her lækre pung i gråt skind, som fik mit højtelskede broderi med trekanter på. Pungen er samme form som dem, jeg tidligere har lavet, men en del større, da den er til min makeup (har lige smidt en blyant på billedet, så I kan fornemme størrelsen). Derfor er der heller ikke skillerum i midten denne gang.

 Skindet har et par småfejl denne gang, men det gør mig faktisk ikke noget. Det er jo et produkt fra 
 naturen og jeg har ikke noget imod at man kan se dens skønhedsfejl :)

Broderi-detalje:

Jeg er meget meget glad for den og vil gerne sy flere varianter. Hvis nogen skulle sidde derude og ønske sig en pung, enten denne store eller de mindre, som jeg tidligere har vist, så skriv en mail til mig (mailadresse ses øverst til højre på bloggen) og fortæl mig om dine ønsker, så ser jeg, om det kan lade sig gøre.

Her er de små punge, jeg tidligere har vist frem

Det er efterhånden flere måneder siden, jeg har vist lopper frem. Det betyder ikke, at der ikke er kommet nogle nye... :) De kommer snart på bloggen.

tirsdag den 6. marts 2012

Jeres alle sammens yndlingsblogger har skrevet en artikel!

Som frivillig skribent og fotograf for det fede børnesite Børn i Byen, har jeg denne gang skrevet en artikel om, hvordan man selv tager bedre billeder af sine børn.



Jeg må være ærlig og sige at det var meget svært at skrive noget, som alle ikke ved i forvejen, på den lille plads, der er til en artikel af den størrelse. Så svært, at jeg havde en del præstationsangst over det, fordi jeg vidste, at jeg jo ved og kan videregive så meget mere. Men nu, hvor jeg ser artiklen og hvordan den passer ind på sitets generelle stil, så er jeg ganske glad for den :-)

Billederne i artiklen er alle af mit smukke kid Alma :-)


Du kan læse artiklen her.

fredag den 2. marts 2012

Broderi med trekanter


Jeg har gang i det, efter min mening, fedeste broderi ever. Endnu engang er det et broderimærke som skal syes i en skindpung, denne gang er jeg ved at lave en makeup-pung til mig selv i gråt skind.


Jeg synes ikke farven på den gule, er gengivet helt korrekt. Men det er altså en meget lækker karrygul.
Broderiet er som før lavet med petit point sting.
Herunder kan I se den sammen med det grå skind:

Jeg tror virkelig, det blir så fedt. Jeg regner med at få syet pungen i dag, så jeg skal nok fremvise det færdige resultat snarest :-)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...